tirsdag den 14. februar 2012

verano en Argentina!




Min sommerferie har jo stået på siden den 1 dec. og jeg kan sige jer at jeg har fået lavet mange ting og ingenting på en gang. De fleste af dagene har jeg tilbragt med mine veninder ved polen, enten i en af klubberne eller i min venindes hus. Jeg var også på en 14 dages ferie med min familie, hvor vi tog med deres speedbåd til syd Argentina. Vi tog til en lille by der hedder Puerto Piramides (mindre end Bogø) som måske godt kunne minde om noget Marienlyst bare mindre og mere charmerende. Byen hedder "piramides" som betyder pyramide, fordui hele vejen rundt om byen er der klipper som ligner pyramider. Området er også kendt for deres hvaler, sæler, søløver osv. Desværre var vejret noget så skrækkelig det meste af tiden, så vi kom kun ud med båden omkring 4 gange. Det var super ærgligt, men det var så også rigtig fedt når man farktisk kom ud på vandet. Der var en dag hvor vi kom til en lille strand, som var proppet med baby søløver. Jeg overdriver ikke når jeg siger der var over 100! De fleste af dem hoppede så ud I vandet da vi kom sejlende, så vi gik på land lidt længere hende på stranden og spiste frokost. Og bagefter tog vi snorkel grej på, og endte så at snarkle rundt med de her søløver. De holdt sig godt nok lidt på afstand, men hvis du lå helt stille, kunne de godt finde på at svømme under dig! Det var super fedt!

Vi snorkler med søløver
Vores lejlighed
Min mor og far
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar